Altså reelt ser kan det vel deles op i to muligheder.
1) Du kan købe en bil som er en god investering, med tanke på at den skal bruges. Så kan du køre "billigt" i forhold til at den intet større værditab har, men du skal naturligvis bekymre dig i langt højere grad om vedligehold i forhold til et eksemplar indkøbt med tanke på stilstand. Så er en mere "almen" bil nok at foretrække, fordi at reservedeles omkostninger og tilgængelighed er en stor faktor. Dette er helt klart også den sjoveste løsning, i hvert fald indtil den dag at investeringen kan "cashes" hjem.
2) Du kan købe en bil som er en god investering, med tanke på at den skal opbevares uden at blive brugt. Så bør de løbende omkostninger kunne holdes på et lavt niveau, næsten uanset hvilket bilen der købes - især hvis du har mulighed for selv at opbevare den, og såfremt den på købstidspunktet er i god stand og ikke skal repareres. Med dette følger naturligvis den møgirriterende hage, at du skal se på din bil ofte velvidende om at du sandsynligvis aldrig kommer til selv at køre i den - den skal kun stå og blive mere værd. Her kan man være lidt mere fleksibel omkring hvad man køber, og fx købe meget sjældne biler, biler med svært tilgængelige reservedele, matching number biler osv., da det løbende vedligehold kan begrænses til en pudseklud, batterilader, olieskift, udskiftning af brændstof mm.
