Forfatter Emne: 406 1.8 højlydt tik/takkelyd under acceleration  (Læst 3430 gange)

406st

  • Newbie
  • *
  • Indlæg: 74
  • Karma: +0/-0
    • Vis profil
406 1.8 højlydt tik/takkelyd under acceleration
« Dato: Dec 10, 2015, 21:10:25 »
Hej,

Har i den seneste tid haft en irriterende tikkende lyd på vores 406'er og har endnu ikke fundet ud af, hvor lyden kommer fra.
 
 I lange perioder har lyden været periodisk og sjældent udpræget ved kold motor eller i tomgang, men som regel først kommet, når motoren er blevet varm.

 Lyden bliver fremprovokeret ved sejtræk og acceleration med varm motor - særligt udpræget i passagersiden, ved lave omdrejninger, hvor der accelereres ud af andet og tredje gear.
 
 Bilen har fået skiftet tandremskit og vandpumpe i sommer og har gået ca 285.000 km
 Der er fuld trækkraft og når bilen er i fart er der intet at høre.
 Får skiftet olie (Total quartz 5-40 hver 10-15000 km - har fået skiftet olie igen for nyligt.
 Har skiftet tændrør og kanisterventil har haft en anden tændingsbro monteret - uden effekt.
 
 Ingen fejl i PP 2000 og umiddelbart er benzinøkonomien fin.
 
 Ingen synlige sorte utætheder ved flexrør på katalysator/manifold, men jeg tænker om det kan være en utæt manifoldpakning eller et spjæld - har ikke fantasi til at ventiler / løfterne kan larme så højlydt.
 
 Jeg har lavet et par lydoptagelser:
 
 Motorlyd kold motor uden belastning: http://vocaroo.com/i/s0svvCeIKYwA
 til sidst optages foran indsugningsmanifold.
 
 Motorlyd acceleration: http://vocaroo.com/i/s1vV21kIiKrV
 Lyden er delvist optaget da jeg kørte gennem en viadukt, hvor lyden kastes tilbage
 
 Motorlyd acceleration 2: http://vocaroo.com/i/s01jTiihAhiJ
 
 Motoren er en 6FZ / EW7J4
 
 Indspark er meget velkomne og skulle der være en i Vejle/ midt-/Sønderjylland, som har mod på at vurdere det live, er I hjertes velkomne.
 
 VH Claus,
406 Pack - TS udstyrspakke
Har Peugeot / Citroën-tester og hjælper gerne med udlæsning, aktivering mm.

Claus M

  • Campingministeren
  • Inderkredsen
  • *
  • Indlæg: 10138
  • Karma: +0/-1
    • Vis profil
Sv: 406 1.8 højlydt tik/takkelyd under acceleration
« Svar #1 Dato: Dec 12, 2015, 21:29:19 »
Lyder som en utæt manifold/udstødningspakning mellem manifold/topstykke.

Sent from my iPad using Tapatalk HD
Mvh Claus Møller

... gået totalt morfar på gadebilen. Og kører endda med campingvogn.

Aksel

  • Newbie
  • *
  • Indlæg: 109
  • Karma: +0/-0
    • Vis profil
Sv: 406 1.8 højlydt tik/takkelyd under acceleration
« Svar #2 Dato: Dec 13, 2015, 19:42:42 »
2.0 motoren er kendt for at de indvendige rør i udstødningsmanifolden går løse - kan det evt. også være tilfældet med 1.8 er'en ?

406st

  • Newbie
  • *
  • Indlæg: 74
  • Karma: +0/-0
    • Vis profil
Sv: 406 1.8 højlydt tik/takkelyd under acceleration
« Svar #3 Dato: Dec 13, 2015, 22:52:10 »
Takker for svarene.

Mon grunden til at lyden kan minde om motoren kun kører på tre cylindre kan skyldes at utætheden i pakningen er ved den ene af de fire kanaler...?

Jeg er ikke sikker på at 1.8eren har de samme rør, men jeg ville ville også formode, at de mere ville give en skraldelyd - evt. kun ved bestemte omdrejninger. Er der ikke noget med at man kan give dem en punktsvejsning.

Skulle man ikke formode, at der ville være sort omkring fleksrøret (foran katalysatoren) hvis det var utæt?

VH Claus
406 Pack - TS udstyrspakke
Har Peugeot / Citroën-tester og hjælper gerne med udlæsning, aktivering mm.

Claus M

  • Campingministeren
  • Inderkredsen
  • *
  • Indlæg: 10138
  • Karma: +0/-1
    • Vis profil
Sv: 406 1.8 højlydt tik/takkelyd under acceleration
« Svar #4 Dato: Dec 14, 2015, 07:37:26 »

Jo, men jeg tror ikke på at det er dér, at det er utæt.
Det er ikke alle tændinger, der lyder forkert. Så det er ikke et fælles rør, der er utæt.
Søg tættere på motoren.

Et godt trick: Brug en gummislange som stetoskop. Jok den ene ende i øret og brug den anden ende til at lokalisere hvor lyden kommer fra.

Sent from my iPad using Tapatalk HD
Mvh Claus Møller

... gået totalt morfar på gadebilen. Og kører endda med campingvogn.

406st

  • Newbie
  • *
  • Indlæg: 74
  • Karma: +0/-0
    • Vis profil
Sv: 406 1.8 højlydt tik/takkelyd under acceleration
« Svar #5 Dato: Dec 14, 2015, 22:03:15 »
Tak for tippet med gummislangen - har hidtil forsøgt med en lang skruetrækker.

Udfordringen er at lyden ikke fremkommer i frigear, uden belastning, og jeg har ikke lige et rullefelt til rådighed.

Det er lidt frisk at ligge oppe i motorrummet med åben hjelm og stetoskop omme på udstødningsmanifolden, med en chauffør bag rattet, som jogger sømmet ned ;-)

VH Claus
406 Pack - TS udstyrspakke
Har Peugeot / Citroën-tester og hjælper gerne med udlæsning, aktivering mm.

406st

  • Newbie
  • *
  • Indlæg: 74
  • Karma: +0/-0
    • Vis profil
Sv: 406 1.8 højlydt tik/takkelyd under acceleration
« Svar #6 Dato: Dec 28, 2015, 18:35:46 »
Opfølgning, som andre forhåbentlig kan have gavn af.

Har netop skiftet pakning mellem motor og manifold.

Prøvede i første omgang at nøjes med at stramme de ti møtrikker på manifolden, men lyden aftog kun lidt, så det var ikke tilfredsstillende.

Så:

Bilen på rampe i carporten. Afmontere klemring mellem katalysator og manifold. Et lille trick, hvis man ikke afmonterer hele forrør/katalysator er at skubbe hele udstødningen bagud og sætte en klods i spænd mellem underlag og kat., som kan gi sig lidt pga gummiophængene.
Løsne de ti 13 mm møtrikker (de syv kom ud med gevindstykket) der holder manifolden og lirke denne af, hvilket blev nemmere af at udstødningen var skubbet bagud. Klemningen udvides nemt med en skruetrækker i hvert hul.

Konstaterede herefter, at selve pakningen så fin ud, men en rustklump på manifoldens anlægsflade mod motoren havde presset manifolden så langt ud, at pakningen, som kun dækker det inderste af anlægsfladen, ikke længere var tæt ved den yderste af de fire kanaler i manifolden (derfor var lyden kraftigst i passagersiden.

Rensede flader, gevindstykker og møtrikker grundigt og smurte med teflonolie på gevindstykket til topstykket, så gevindstykket ku drejes i med fingrene og lidt kobberfedt på gevindet til møtrikkerne og samlede herefter.

Tikkelydene skyldtes formodentlig, at den monterede pakning blafrede under belastning.

Vh Claus
406 Pack - TS udstyrspakke
Har Peugeot / Citroën-tester og hjælper gerne med udlæsning, aktivering mm.

Claus M

  • Campingministeren
  • Inderkredsen
  • *
  • Indlæg: 10138
  • Karma: +0/-1
    • Vis profil
Sv: 406 1.8 højlydt tik/takkelyd under acceleration
« Svar #7 Dato: Dec 30, 2015, 18:54:28 »
Jeg vidste det jo. Men rart at en det der startede som en "dyr" lyd kunne fixes med en billig pakning og lidt knofedt :-)

Sent from my iPad using Tapatalk HD
Mvh Claus Møller

... gået totalt morfar på gadebilen. Og kører endda med campingvogn.

406st

  • Newbie
  • *
  • Indlæg: 74
  • Karma: +0/-0
    • Vis profil
Sv: 406 1.8 højlydt tik/takkelyd under acceleration
« Svar #8 Dato: Apr 18, 2016, 18:11:50 »
Opdatering....:

Det viste sig desværre, at lyden kom igen kort tid efter skift af pakningen...

Da jeg i sin tid afmonterede manifolden lirkede jeg lidt rundt med de indvendige rør, som Aksel nævnte tidligere i tråden, men det virkede som om de sad fast, selvom det var med nogle uhjælpelige svejseklasser... Jeg tænkte imidlertid at det næppe kunne være problemet.

Fjernede svejseklasserne og rensede grundigt og fik svejset på ny. Fik skiftet flexrøret i samme omgang med sådan en fætter til 20 pund - 32 inkl fragt: http://www.tpcats.com/catalytic-converters/product_search/result.asp?part=4862&car-parts=catalytic%20converter%20Ford%20Street%20Ka

Nu spinder 406eren igen, uden mislyde.

VH Claus

406 Pack - TS udstyrspakke
Har Peugeot / Citroën-tester og hjælper gerne med udlæsning, aktivering mm.