Forfatter Emne: 3D-Konstruktør  (Læst 1648 gange)

Knudsen-406

  • Moderator
  • Inderkredsen
  • *
  • Indlæg: 7268
  • Karma: +0/-0
  • Moderator-svin
    • Vis profil
3D-Konstruktør
« Dato: Feb 11, 2011, 01:16:59 »
Konstruktion af projekt-døre og SolidWorks superbruger

Jobbet
Med base i Sdr. Felding, søges en 3D Konstruktør / Produktudvikler med en relevant faglig baggrund, som vil indgå i konstruktionsteamet til konstruktion og udvikling af projektdøre. Du vil også blive teamets superbruger for IT værktøjerne SolidWorks, DriveWorks og EPDM.

Fra denne position er dine primære opgaver:

Produktudvikling af nye dørløsninger: Ud fra indkomne ideer fra de skandinaviske markeder, skal du medvirke til produktudvikling af nye dørløsninger.

Konstruktion af standardkoncepter: Du skal sikre, at standardkomponenter, der indgår i dørene, kan anvendes i SolidWorks på en skalerbar og fleksibel måde.

Dokumentation: Du skal sikre at standard-dokumentationen udarbejdes. Virksomheden står midt i en migrering til SolidWorks og i den forbindelse er der behov for at opdatere dokumentationen.

Du vil komme til at indgå i et fagligt SolidWorks team på tværs af Jeld-Wen fabrikker i Europa. Desuden bliver du den primære kontakt til den centrale IT organisation i Jeld-Wen Danmark i Løgstør.


Profil
Du har en faglig uddannelse, gerne som tømrer eller tilsvarende. Herudover har du sandsynligvis en relevant teoretisk uddannelse som Teknisk Designer, Produktionsteknolog, Byggetekniker, Bygningskonstruktør, eller tilsvarende. Du kan evt. være selvlært inden for nogle af ovennævnte kompetenceområder.

Det er et krav at du har erfaring med 3D konstruktioner (har du ikke SolidWorks-erfaring får du de nødvendige kurser).

Under alle omstændigheder er det helt naturligt for dig at arbejde med IT og du kan omtale dig selv som IT superbruger.

Vi lægger vægt på følgende kompetencer:
•    Erfaring med 3D konstruktioner i SolidWorks eller andet 3D CAD system (eks. Inventor)
•    Erfaring med opbygning af regelbaseret standardkomponenter i DriveWorks
•    Erfaring med dokumentation
•    Engelsk i skrift og tale på forhandlingsniveau

Hvis du yderligere har erfaring med programmering af makroer eller andet i VBA eller andre programmeringssprog er det kun en fordel.

Som person er du:
•    Analytisk, grundig og struktureret
•    Selvstændig, handlekraftig og udadvendt
•    Energisk
• Teamplayer

Du tilbydes
Et spændende job i en international virksomhed i udvikling. Kulturen er præget af en uformel tone og engagement.

En meget alsidig og selvstændig stilling, hvor man får mulighed for at præge den tekniske udvikling i hele Jeld-Wen koncernen på tværs af geografi.

Der er gode muligheder for faglig og personlig udvikling, samt mulighed for at skabe flotte resultater.

Ansøgning
Send din ansøgning/CV mrk. ” FJ-65.0649.10” til info@curia.dk eller indtast dit CV i Curias kandidatbase, og send din ansøgning ved at klikke på “Søg jobbet-knappen” nedenfor.

Du er velkommen til at kontakte Curia Management Kasper Vork Steffensen med dine spørgsmål omkring stillingen på
mobil +45 25 46 33 30.

JELD-WEN A/S i Løgstør er europæisk hovedkontor for den amerikanske koncern JELD-WEN Windows & Doors, som med aktiviteter på fire kontinenter er verdens største inden for sit felt.

JELD-WEN er blandt Europas ledende inden for produktion og markedsføring af døre, og produktpaletten dækker også vinduer og andre bygningsrelaterede produkter. Virksomheden har 35 salgs- og produktionsenheder i 13 europæiske lande, hvor mere end 6.000 dedikerede medarbejdere arbejder for at realisere en vækststrategi, som bl.a. skal gøre JELD-WEN til det bedst kendte brand i branchen.


JELD-WEN Danmark A/S, Europavej 1, 7280 Sdr. Felding, 70 130 430
Best Regards  -   Knudsen, Moderator
Ex. '82 Ford Taunus 1.6 SW, '85 Bmw 320i, '96 Peugeot 406 2.0, '93 Mitsubishi Galant 2.0 Aut. Taxi edition, '96 Peugeot 406 2.0 - nu i '02 Peugeot 406 2.0 stc.