Testkørsler

Dette er tænkt som en side med testkørsler af forskellige Peugeot-modeller, samt jeres indlæg om jeres egne biler. Foreløbig har Mikkel bidrag med et indlæg om hans erfaringer med 106 XS phase 1/2 samt hans nye 306 XS 1.8.

Denne side er mest lavet for min egen fornøjelses skyld. Den beskriver nogle af de efterhånden over 50 forskellige biler jeg har prøvet gennem de sidste nini år som kørekortindehaver. Testene er dybt subjektive og er kun udtryk for min farvede mening om de enkelte biler. Hvis nogen føler sig fornærmet på deres bils vegne er det bare tough luck.

Testkørslerne omhandler af naturlige årsager kun Peugeot'er, men jeg har da også prøvet en del andre biler.

106 Midnight 1.1

Jeg har prøvekørt både en standard Midnight og en god vens, som var sænket, havde K&N injection kit og 13" alufælge med 165/65 Yokohama A509 dæk.

Standard Midnight er jo ikke just sindsoprivende hurtig. Motoren har meget lidt drejningsmoment, men er da ganske kvik hvis man ikke drejer den for højt. Derimod er undervognen meget blød. Det gør den yderst komfortabel, men gør også at den krænger så meget i sving at man er bange for at sidespejlene skal røre asfalten. Dette skyldes selvfølgelig at Midnighten er en kampagnemodel uden krængningsstabilisatorer.

Den modificerede Midnight var en del skæggere. K&N kittet fik motoren til at vræle under acceleration. Den lave undervogn gjorde at bilen skrabede på alle vegne, men det hjalp betydeligt på køreegenskaberne, som nu var ganske underholdende. Bremserne var dog stadig temmelig marginale, og virker underdimensionerede.

 

106 XR 1.1 mk.2

Den nye 106'er kunne prøves allerede i foråret '96 før præsentation, hvis man bare spurgte pænt. Det eksemplar jeg lånte var spritnyt, og var derfor ikke specielt hurtig. Generelt virkede den dog væsentligt bedre skruet sammen end mk.1, mere komfortabel og støjsvag. Den tungere bil var selvfølgelig ikke vanvittig hurtig, men føltes kvikkere end de gamle.

 

106 Rallye 1.3

Jeg kan huske at noget af det første jeg lagde mærke til var at den da egentlig ikke var specielt hurtig.  Til gengæld var larmen skøn, og undervognen rigtig underholdende. En original virker dog noget blød i undervognen, og motoren mangler kraft til at trække igennem. Undervognen er fænomenal, men kan forbedres, hvis man vil betale prisen i form af mistet komfort. Som standard er Rallye'en ikke stabil under nedbremsninger, bagenden bliver meget løs, også hvis man slipper speederen i et sving, hvilket er noget man skal passe på med i Peugeot'er.

Min egen Rallye som er sænket, har 15" fælge, K&N injection kit samt sportsudstødning føles væsentlig hurtigere end en standard Rallye. Undervognen har fået endnu videre grænser, og motoren trækker godt hele vejen fra bunden, men det er først ved 5.500 o/min at der virkelig sker noget. Bilen er nu stabil under nedbremsninger, til gengæld kommer overstyringen mere pludseligt. Bilen krænger nu næsten ikke i sving, men den løfter det inderste baghjul.

106 Rallye 1.3 med Rallye 1.6 motor

Jeg frygtede lidt at få abstinenser efter en 106 Rallye da jeg skulle prøve denne her som endda var forsynet med en nyere 1.6 liters motor fra en 106 Rallye phase 2. Desværre havde den der havde lavet konverteringen ikke sørget for at få tilpasset motorstyringen så bilen kunne dårligt gå i tomgang og den tunge kobling gjorde at den var næsten umulig at manøvrere med uden at man enten kænguruede, stallede eller fedtede på koblingen. Jeg havde også helt glemt hvor tungt styretøjet er på en Rallye uden servostyring når man monterer 195/45-15 dæk på den. På vejen ud af København blev jeg også lige mindet om hvor dårlig stand Lyngbyvejen er i. Som i en rigtig 1.3'er var der ingenting i motoren under 3000 o/min, og først ved ca. 5000 o/min. starter festen for alvor. Så længe man er i et af de 3 første gear og har omdrejninger på motoren går det fint, men i 4. og 5. gear er det eneste man får ud af at træde på speederen en hel masse larm men ikke ret meget acceleration. Jeg håber at få lejlighed til at prøve bilen igen når motorstyringen er blevet optimeret, for
jeg sidder tilbage med en følelse af at bilen ikke viste sig fra sin bedste side på dagen.

106 Rallye 1.6

Den nye Rallye skuffede mig meget da jeg prøvede den første gang. Godt nok var demobilen helt ny, den havde gået 15 km da jeg kørte ud fra forhandleren. Men motoren var fuldstændig død, den var ikke meget for at tage omdrejninger, og undervognen var meget blødere end det jeg er vant til. Det kunne tydeligt mærkes at den er 150 kg tungere end en 1.3'er. Det lader dog til at motoren skulle friske op efter nogle kilometer, for de 1.6'ere jeg har kørt om kap med har da været nogenlunde lige så hurtige som min. Men den får aldrig den fanden-i-voldske omdrejningsvillighed som jeg elsker ved 1.3'eren.

Sidenhen har jeg haft lejlighed til at prøve forskellige 106 Rallye 1,6'ere. En var sænket 30 mm hele vejen rundt og havde 6.5x15 alufølge med 195/45-15 A-520'ere, en anden var sænket 40 mm frem og 60 mm bag med 7x16 fælge med 215/40-16 dæk. Førstnævnte var motormæssigt standard og trak egentlig ganske okay men havde ikke så markant en overgang ved 5.500 o/min som 1,3'eren har. Man kunne dog godt mærke det noget større moment. Mest bemærkelsesværdigt var hvor godt bilen klarede bump og ujævnheder til trods for at den praktisk taget slæber hen ad jorden. Indstyringen var væsentligt bedre end på standardudgaven, og krængningen næsten ligeså minimal som på egen 1,3'er.

Den anden var udover den voldsomme dækmontering forsynet med bearbejdet topstykke, SuperChip, K&N kit a la Agergård, Rallye 1,3 forrør og Sebring DTM bagpotte. Første problem opstod da jeg skulle manøvrere den ud fra parkeringspladsen. De brede dæk skraber på ved fuldt styreudslag så det kræver nogle gelinde ratmanøvre at få bugseret den rundt. Når først man triller mærker man ikke til nogle problemer med sænkningen eller dækmonteringen. Motoren larmede endnu mere end min egen 1,3'er gjorde i sine velmagtsdage og havde nu fået samme lettere hysteriske karakteristik. Den krævede masser af omdrejninger for at bestillle noget, men så skete der også en del, men kunne faktisk godt tulle rundt for lave omdrejninger, hvis det var påkrævet.

 

106 GTI 1.6

Det her minder meget mere om Rallye 1.3'eren. Motoren er omdrejningsvillig, men har det bundtræk man savner i den lille motor. Jeg synes dog omdrejningsbegrænseren er lidt lavt sat ved 7.200 o/min, men jeg er jo vant til de 7.500 o/min i 1.3'eren. Undervognen fungerer godt, den er så komfortabel som man forventer i en moderne GTI, men jeg synes nu den er for blød og upræcis, selv i en sænket udgave jeg også har prøvet. Til gengæld fungerer servostyringen rigtig godt, den er ikke helt så levende som Rallye'en, men close enough.

Jeg har endvidere fået lov til at prøve en 106 GTI, der havde været en tur hos Jørgen Agergård, og fået lavet en 160 hestes konvertering. Bilen var sænket 30 mm med Peugeot Sport fjedre og havde 15" Michelin SX-GT dæk. Motoren er mærkbart hidsigere med de nye knastaksler og det bearbejdede topstykke. Tomgangen er en anelse ujævn, men lige så snart man ruller opfører den sig civiliseret nok. Den trækker rent fra bunden uden hysteri, men det er først ved 5000 o/min, at fanden tager ved den og horisonten begynder at nærme sig med foruroligende hast. Festen fortsætter op til 6.800, hvor effektkurven knækker. Det virker ikke så brat, men der sker ikke meget mere de sidste 400 omdrejninger. Motorens udemærkede bundtræk er bevaret, men det er imponerende at så "lille" en motor kan trække så voldsomt. Bilen trækker uden problemer i 5.te gear selv fra lave omdrejninger. Det mest imponerende er alligevel den måde den er i stand til at accelere fra 180 km/t, og op til topfarten på 218 km/t. Den føles dog ikke helt lige så kraftfuld som en 205 GTI med Mi16, man savner de sidste 300 ccm slagvolumen. I modsætning til Rallye 1.3'eren behøver man dog ikke frygte at blive fanget i det forkerte gear da 1.6'eren trækker noget bedre. Den sænkede undervogn fungerede også udemærket, den virker knap så hård som min egen Rallye med Eibach fjedre. I det hele taget er det blevet en meget vellykket og harmonisk bil, den mangler bare et sæt 16" hjul og noget mere effekt. Ejeren er da også allerede på udkig efter yderligere effektforhøjelse.

 

205 XRi 1.4

Denne særdeles underholdende lille bil havde jeg fornøjelse af at køre 3000 km på en måned i. Det er en af de mest velkørende 1.4'ere jeg har prøvet. Den har et flot moment for størrelsen, og effekten fejler heller ikke noget i den lette 205'er. Desværre står bremserne ikke mål med fartresourcerne, men den karakteristiske Peugeot undervogn kan redde en ud af mange ubehageligheder. I forhold til at bilen er monteret med 165/70-13 dæk kan den køre urimelig hurtigt gennem svingene.

 

205 Rallye 1.3

Denne her havde gået 60.000 km da jeg prøvede den, og var helt standard. Undervognen er som en 205 GTI, og dermed fabelagtig. Motoren derimod er en blandet fornøjelse. Den er svær at få startet, og den trækker ikke rigtig rent med mindre karburatorerne står helt rigtigt. Men når først motoren kommer op i omdrejninger sker der ting og sager, men jeg synes ikke den føles helt så villig som en 106 Rallye. Det er under alle omstændigheder en bil, som jeg er ked af at jeg aldrig fik chancen for at eje.

 

205 GTI 1.6

10 år efter 205 GTI er udgået af produktion er det ikke nemt at opdrive en pæn, rimelig original bil. At finde en pæn 1.6'er er endnu sværere eftersom de sidste blev solgt i Danmark i 1990, hvilket er ved at være meget længe siden. Heldigvis er der stadig nogen som passer på deres biler, og som renoverer og plejer de få eksemplarer der er tilbage. Jeg var så heldig
at få lov at prøve en nydelig koksgrå model fra 1988 som dog ikke var helt original - der var eftermonteret servostyring (et lortejob, men det virker), bearbejdet topstykke og en skrappere knastaksel fra Piper Cams. Selve bilen havde kørt over 200.000 km, men i og med at ejeren havde udskiftet det meste føltes den forbløffende helstøbt. De uoriginale Gabriel støddæmpere gjorde den meget hård i undervognen, det virkede som om den ikke kunne nå at reagere på korte, høje
ujævnheder til gengæld var det umuligt at få den til at krænge. 205 GTI'ere har rygte for at have en indstyring der nærmest er tankestyret, det man beder om får man men det kræver også at man er vågen og holder den i ørene for den er meget levende og fortæller hele tiden hvad der forgår nede hvor dækkene rører vejbanen. På virkede mig det på ingen måde som om den eftermonterede servostyring dæmpede impulserne fra forhjulene så man mistede input derfra.
Motoren var meget harmonisk og trak sådan set upåklageligt over hele registret, måske pga. den forbedrede åndning som topstykket og knastakslen gav. Selve gearskiftet ville dog have godt af enten at blive fornyet eller udskiftet med et quick shift. Jeg mener fortsat at 205 GTI'en (uanset om det er en 1.6 eller en 1.9) er den Peugeot som har flest "lag" at byde på, man kan hele tiden lære noget nyt af og om den.


205 GTI 1.9 16V

Denne bil var venligst udlånt af en af mine gode venner til trods for at det er hans kæreste eje. Bilen er sænket 15 mm med Peugeot Sport fjedre og monteret med T16 fælge med 195/45 Michelin XGTV. Den er blevet målt til 163 hk, og det er ikke svært  at tro når man prøver den. Undervognen kan ikke beskrives, den skal opleves. Sålænge man ikke slipper speederen er det ret utroligt, hvad man kan byde en 205 GTI undervogn, den virker nogenlunde som min egen Rallye, men knap så hårdt affjedret. Motoren har ikke frygtelig meget bundtræk, men ligesom Rallye'en tager fanden ved den når den runder de 5000 o/min for at storme videre mod 7.500 o/min, eller 120 km/t i andet gear. I forhold til en tilsvarende 205'er med 8v motor og 160 hk, er denne efter min mening sjovere fordi den rykker mere på toppen. Det undrer mig at Peugeot aldrig byggede en 205 GTI-16v, det ville have været den ultimative GTI (men det klarede 205 GTI 1.9 nu også udemærket). At køreegenskaberne på 205'eren skulle være lumske som visse danske "motorjournalister" har fremturet med, kan jeg ikke forstå. Man skal bare have respekt for det man har med at gøre, selv en 205'er kan ikke ophæve naturlovene.


205 GTI 2.4 16V

Den tidligere ejer af denne bil havde først ofret en Mi16-konvertering (se ovenfor), men fik et år senere mersmag. Min gode ven Christian som i dag ejer bilen sammen med sin kæreste købte den komplet med 2340 ccm 16v motor og Quaife spærredifferentiale da den tidligere ejer emigrerede. Motoren er bygget af J.A. Racing (Jørgen Agergård) og udrustet med opboret motorblok fra 406 turbo, topstykke med bearbejdede kanaler fra en 1,9 liters Mi16 motor, udstødningsmanifold fra en 306 S16, smedet special krumtap med længere slaglængde med tilhørende plejlstænger og stempler. Indsugningsmanifolden er en afkortet 405 Mi16 manifold, som er kortet ned og forsynet med indsugningstragte i hver indsugningsport. Endvidere er motoren forsynet med Grp.A indsprøjtningsdyser fra en 309 GTI-16. Motoren fungerede først ordentligt da grp.N chippen fra Peugeot Sport blev udskiftet med en specialmappet chip fra VAE i Slagelse. Knastakslen på udstødningsiden er original Mi16, men på indsugningssiden er monteret en skrappere knast. Effekten ligger på ca. 210 hk, og motoren snorer gladeligt til 7,500 o/min, og klarer glædeligt en omgang myldretidstrafik. Første indtryk var farvet af at det efterhånden var længe siden jeg havde prøvet en bil uden servostyring, og oven i købet med Sachs racerkobling. Mand, hvor går det hele tungt uden servo- assistance. Når man først har vænnet sig til "moderne" biler, er det meget anderledes at komme over i en "dogme"-bil, hvor der skal muskler til. Når det hele først ruller mærker man dog hvorfor 205'eren af de fleste ikke-VW fanatikere anses for at være GTI-bilernes konge. Dette eksemplar med Koni-støddæmpere og Peugeot Sportline fjedre er måske nok atypisk, men det erindrer een om noget Peugeot måske glemte da de lavede deres XSI'ere og 206 S16/GTI...nemlig lav vægt, rå power og go-kart undervogn. Det holder stadig. Som sig bør larmer denne 205'eren en del, selvom Christian har skiftet udstødningen til en Simons i stedet for Sebrings version af subwoofer. Med den gamle Sebring kunne man høre bilen gå i tomgang flere blokke væk, den nye er lidt mere diskret. At motoren er ophængt i Grp.A ophæng gør ikke ligefrem vibrationerne mindre, men komfort er måske heller ikke ligefrem det man forventer af en sådan bil. Når man accelerer op gennem gearene skal man huske at holde motoren et kort øjeblik ved et konstant omdrejningstal inden man skifter gear. Hvis man ikke gør det, rykker og hopper hele bilen når man kobler til igen i næste gear. Det kan være problem da omdrejningstælleren meget hurtigt nærmer sig den begrænser der burde være ved 7,500 o/min. Når det sker skal man være klar med næste gear, og til endnu en forrygende acceleration. Spærret gør at bilen rusker kraftigt i rattet når den fyres. Hvis man ved lyskryds- grand prix starter med hjulspind, spinder den ikke uskyldigt med det ene forhjul. Næh, begge forhjul går op i røg mens dækkene to paralelle streger på asfalten. Nul til hundrede under 7 sek. bør være muligt med en god start og nogle bløde fordæk, det er ikke kræfter der mangler. Selv ved lave hastigheder kan man tulle afsted i 5.te, træde speederen i bund, og der sker ting og sager. Motoren trækker ubesværet selv fra lidt over tusind omdrejninger. Samtidig er den så stærk at den stadig trækker ved 230 km/t i 5.te gear. Bilen er simpelthen udsøgt til at genere Audi TT, Porsche Boxster og store som små BMW'er med. Selvom bilen er genopbygget efter en totalskade føles den solid nok, med alle de autentiske 205-raslelyde i behold. Hel klart en nutidig klassiker, og en ondskabsfuld ulv i fåreklæder på en gang.

 

206 XR

Det skulle jo prøves. Når Peugeot præsenterer en ny model, er det jo altid spændende. Især når den nye model skal løfte arven fra en klassiker som 205'eren. Jeg prøvede en 206 XR 1,4 med 5 døre i efteråret 1998. Nydelig bil, pæn og moderne kabine med underdimensionerede sæder ligesom de fleste dødelige Peugeot'er. Ude på landevejen var det tydeligt at 206'eren har taget på i form af sikkerheds- og komfortudstyr, således at den lille 1,4 litersmotor som i andre sammenhænge er en sjov motor, her er temmelig overbebyrdet. Affjedringen er meget komfortabel, selvom bilen krænger som en båd i søgang i svingene. Bremserne er ikke imponerende men okay, bilens præstationer taget i betragtning. Hvis man er bare en smule utålmodigt anlagt skal man nok ligge lidt ekstra penge i hatten og købe en 1,6'er i stedet. Mere herom nedenfor.

 

206 XS

Da XS'en blev præsenteret fik jeg mig en tur i sådan en, det måtte da smage lidt af den kommende GTI. Det gør det også, rent visuelt. Bilen er flot med sportskofanger foran, 14" hjul, sportssæder og farevrigt indtræk. Ude på landevejen kan man mærke at 1,6'eren har lidt mere styr over det, men nogen racer er det ikke. Motoren giver en del lyd fra sig når man svinger pisken, desværre ikke i form af et brøl, men i stedet af en infernalsk larm. Sæderne er gode XS'en modellen, med fin sidestøtte. Den kombinerede justering af sæderyg og sæde klap-frem, giver en del sjove oplevelse indtil man fatter hvilken vej man skal trykke. Jeg endte med at ligge omme på bagsædet da jeg skulle justere ryglænet ved et lyskryds. Minusset ved den semi-sportsundervogn som Peugeot benytter er, at selvom bilen er komfortabel så krænger den del i sving. Hvad der er mere skræmmende er, at bagenden bliver meget nervøs hvis man kører lidt til i svingene. Den passivt medstyrende bagvogn er meget ubehagelig og, hvis man taber modet midt i et sving og slipper speederen kvitterer bilen prompte med en snurretur. En sænkning og nogle bedre dæk ville nok gøre underværker.

 

206 HDI

Denne bil er på forhånd af mange blevet udnævnt til at være en GTI-dræber, primært af dem der gerne vil sælge den eller som aldrig har prøvet en. Jeg var så heldig at den navnkundige Henriks lånte mig sit eksemplar til en lille test. Som en del sikkert kan gætte var den ikke helt standard. Chip fra Hopa gav 112 hk og 250 Nm i det oliefyr, 30 mm sænkning fra Peugeot Sportline og 17" Technomagnesio gjorte noget mere sporty at se på. Når motoren startes i kold tilstand er man ikke i tvivl om at der sidder en diesel for enden af speederen. Dette er dog ikke markant når man kører, og motoren er meget kvik og svarer ivrigt på gassen. Hvis man begraver speederen i gulvtæppet ved lave omdrejninger tager motoren en dyb indånding og så går det løs. HDI'en opleves som mest imponerende under 100 km/t, hvor man virkelig har glæde af det store moment. Den trækker såmænd også helt pænt op til 140-150 km/t, men derfor går det lidt trægt. Henriks bedre halvdel har dog set 185 km/t på speedometret, hvilket er ret pænt med 17" ruller. Den lidt blødere XS-undervogn passer godt sammen med sænkning, bilen er fast men komfortabel. Jeg var imponeret af F1-dækkene som ikke er følsomme overfor afstribninger m.v. og faktisk støjer forbløffende lidt. Alt i alt en meget positiv oplevelse, men nogen GTI-dræber er den desværre ikke.

 

206 GTI

Jeg prøvede første gang afløseren for 205 GTI i maj sidste år, hvor en kort tur med 4 personer i en lånt pressebil gav smag for mere. Rallye'en blev solgt og en GTI indkøbt. Allerede den første prøvetur viste at GTI'en er en komfortabel og hurtig bil med god plads. Kørestillingen er ikke helt god, selvom både sæde og rat er højdejusterbar, men noget er gået galt for Peugeot. Sæderne har i øvrigt mere sidehold i XS-modellen, hvilket kan undre. En anden kedelig ting er bilens sidevindsfølsomhed og ustabilitet under nedbremsning. Ved kraftige nedbremsninger fra hastigheder over 160 km/t har bilen en tendens til at trække 1 vognbane til højre, mens bagenden svinger faretruende. Meget ubehageligt, også når man prøvet og overlevet det et par gange. En kraftig sænkning hjalp gevaldigt, men bilen er til gengæld også blev meget hårdt affjedret, grænsende til det ubehagelige for passagerer. Jeg synes den er fantastisk, for nu har bilen den ivrige indstyring og stabile bagende jeg savnede i standardbilen. De standardmonterede Pirelli P6000 skæmmer dog fortsat en god bil, som ikke kommer til sin ret med dette dårlige dæk. Desværre, eller gudskelov, er 206 GTI ikke nogen ny 205 GTI. Den mangler den særlige ånd, som denne lille bil havde. 206 GTI er større, mere komfortabel...og kedeligere.

 


206 GTI JA-Racing

Denne bil er en af de første 206 GTI'ere indregistreret af en privat i Danmark. Inden den havde rullet en meter, blev motoren pillet ud og sendt til Jørgen Agergård. Den planlagte slagvolumenforøgelse kunne ikke få plads, men med tiden blev der monteret knastaksler fra 306 GTI, topstykket blev bearbejdet, en indsugningmanifold fra den nye 2,2 liters motor til 406/607 blev kortet ned og forsynet med overgangsflange til det originale gasspjæld og indsugningen fik yderligere hjælp fra et hjemmebrygget K&N injection kit og en RH Motorsport chip med forhøjet omdrejnings begrænser. Bilen har endvidere quick shift kit fra Jossi Motorsport :-) og 16" fælge med 205/45-dæk og sænkningsfjedre fra Chassis Dynamics. Første indtryk var at den moderate sænkning af bagvognen fungerede bedre end min egen voldsænkede 206 GTI, men udseendemæssigt er det måske lidt tamt. Bilen er dog fast, og ligger fladt i svingene. Motoren føles væsentligt mere omdrejningsvillig end standard, hvor den normalt taber vejret over 5500-6000 o/min bliver Agergård versionen bare ved til omdrejningsbegrænseren. Det er ikke fordi den er voldsomt meget hurtigere, men den føles kvikkere og mere legesyg. Jeg er ikke overbevist om at omkostningerne ved de mange ombygninger helt kan retfærdiggøres, men ejeren skal absolut roses for at være forkant og turde prøve noget nyt som den første. Ikke mange tør lade deres spritnye GTI skille ad, og blive brugt som testbil for tuning. Jeg vil tro at man kan opnå 75% af virkning ved at lave en god K&N installation med masser af kold luft sammen med en ny chip som giver mere benzin og tillader flere omdrejninger.

309 GTI

Bilen var venligst udlånt af min storebror (ligesom del af de andre omtalte biler), og havde gået 183.000 km da lillebror endelig fik kørekort. Efter at have kørt en del i bilen som passager vidste jeg godt, hvad den kunne. Men selv for en nybegynder var den forbløffende let at køre. Servostyringen gjorde manøvreringen let, det eneste "svære" var at alle pedalerne havde meget kort vandring og var meget hårdere at træde ned end i "almindelige" biler.  Ikke den kønneste bil Peugeot har lavet, men nok den bedst kørende og mest harmoniske. Bundtrækket er næsten det mest imponerende ved motoren, den kan trække næsten ligegyldigt hvilket gear man tøffer afsted i. Om undervognen er bedre end 205'eren skal jeg ikke kunne sige, men folk der har prøvet dem back-to-back på Jyllandsringen hævder, at 309'eren skulle være en anelse mere stabil under nedbremsninger, og generelt lidt mere rolig i køreegenskaberne.

309 GTI-16

Det er altid med en vis ærefrygt at man nærmer sig et af bilverdenens ikoner. Det største ikon indenfor GTI'ere er måske Peugeots 309 GTI-16. 205 GTI 1.9 er måske nok mere kendt, 306 GTI solgt i flere eksemplarer men 309 GTI-16 har altid været kendt som den ypperste GTI der er bygget. Det er ikke den flotteste (undskyld Joakim!), det er heller ikke den hurtigste. Men det er måske nok den mest komplette pakke af de dyder vi elsker i en GTI. De GTI'er der er præsenteret de seneste par år har ofte været kendetegnet ved høj effekt, men høj vægt og højgt udstyrsniveau. Har en rigtig GTI cruise control, klimaanlæg og kæmpe hjul? Det er jo en smagssag, men selv 12 år efter lanceringen holder 309 GTI-16 stadigvæk. Det udlånte eksemplar var en svensk udgave med katalysator, men kun med to ejere og relativt lavt kilometertal (under 100.000 km). jeg må indrømme med det samme at trods de over 150 hk bilen er blevet målt til på rullefelt føltes den ikke specielt hurtigt. Dette skyldes selvfølgelig at Mi16 motoren er udlagt til høj effekt, og deraf ringe drejningsmoment. Det kræver derfor en hård speederfod og masser af omdrejninger før den rykker, men når motoren rammer de 5000 o/min. tager fanden ved den. Så brøler den op til næsten 7000 o/min. inden det er tid til at give den en pind til. Man mærker tydeligt at man er i en bil som grundlæggende er konstrueret i midten af 80'erne, den er lille indeni og alting larmer. Til gengæld havde dette eksemplarer klaret tidens tand godt. Det var ikke meget der skramlede, og finishen var stadig pæn. Lydniveauet er højt i forhold til moderne biler, men ikke meget i forhold til mange moderne hatchbacks. Den berømte undervogn fungerer fint, indstyringen er ivrig og man kan styre bagvognen på gaspedalen...hvis man tør (og det gør man ikke når det er ens gode vens bil). Det kan diskuteres om det er den meste komplette, bedste, hurtigste og sjoveste GTI der er bygget, men til de priser de handles til idag kan jeg ikke komme i tanker om en sjovere bil med samme anvendelighed. 309'eren er lige den smule længere mellem akslerne til at den kan bruges som familiebil, og bagagerummet er også en fin størrelse. Og lad os så ikke glemme at den kører røven ud af bukserne på de fleste moderne biler!

306 XR 1.6 5-dørs

Denne tøffede jeg rundt i en hel uge da min egen var på værksted. Motoren var lidt klein til vægten, den var ikke just kvik ved overhalinger. Til gengæld var undervognen glimrende (ingen overraskelse), den var ikke meget langsommere i svingene end min egen løveunge. Ellers har den ikke efterladt det store indtryk, andet end at den vist er en udemærket, komfortabel familiebil = ikke noget for mig.

 

306 XSI 2.0 8v

Den blev venligst udlånt af en intetanende Opelforhandler, der havde taget den i bytte med en eller anden ukurant rustbunke. Motoren synes jeg ikke der var meget grin ved, den er ikke just omdrejningsvillig, men den har da et pænt moment til at trække den tunge bil. Undervognen er som man forventer fra Peugeot, men jeg bliver aldrig fan af den passivt medstyrende bagvogn. Generelt syntes jeg at undervognen er for blød og upræcis, men nu snakker vi om forskellen mellem en god, sportslig undervogn og så en fænomenal undervogn.

 

306 GTI-6

Herligt igen at se de tre forkætrede bogstaver bagpå en Peugeot. Forhandleren var ikke meget for at låne mig den, noget med unge mennesker og hurtige biler, men da jeg forklarede ham at jeg sådan set allerede havde en 106 Rallye hjalp det. Bilen er markant kvikkere end samtlige andre standard Peugeot'er jeg har prøvet. Motoren har både moment og omdrejningsvillighed, men jeg kan ikke se hvad man skal bruge den sekstrinsgearkasse til, 6. er nærmest et overgear når man er vant til den lavt gearede Rallye. Undervogn og bremser er selvfølgelig suveræne, men jeg kan stadig ikke lide den medstyrende bagvogn, som måske kan afhjælpes ved en seriøs sænkning. Hvorfor man skulle tune en 306 GTI-6 har jeg svært ved at se, men man kan vel vænne sig til alt.


307 SE 2.0

Da Peugeot jo frejdigt reklamerer med premierer på den nye 307'er "Åbent hus i weekenden" drog jeg ud til min lokale Peugeot pusher for at se giraffen. Det som Peugeot glemmer at skrive tydeligt på deres billboards er at det først er næste weekend der er åbent hus. Heldigvis var de friske hos forhandleren, jeg fik priserne oplyst: 180.000 for en 1,6 3-dørs, 199.998 for en 2,0 3-dørs. Merpris for AC 9.000 kr. Bilerne er std. med el-lås og c-lås. Stylingen skal man vende sig til, hvis man synes 607'eren er flot, vil 307'eren straks falde i smag. Vi andre må vænne os til den. Fra B-stolpen og bagud er der tale om en ren Golf-kopi, men pænt ser det ud. Forenden er meget MPV-agtig, hvilket giver et meget luftigt indtryk i kabinen. Udsynet er noget bedre end i 206'eren, hvor A-stolpen her sidder længere fremme, og sideruden i fordøren er meget stor. Eneste minus er sprossen i sideruden som afgjort skriger MPV, men lys er der masser af i kabinen. Der er et meget stort minus ved brugervenligheden, nemlig at der skal være tænding på bilen inden bagklappen kan åbnes. Jeg håber og beder til at det skyldes forhandlerens manglende kendskab til bilen, for hvem gider skulle ind i bilen for at sætte tændingen på når man står med alle lørdagsindkøbene!? Kabinen er næsten Golf-niveau, selve plastikken på instrumentbordet er nydeligt, og klasser bedre end 206'eren. Kontakter til el-ruder og spejle var dog stadig blank, sort plast men det er småting. Instrumenterne er indrammet af en pseudo-kromkant, og de er meget store og tydelige. I stil med 206'eren er der display midt på instrumentbrættet med ur, temperatur etc. Der er minus point for plastruden over instrumenterne, det reflekterer ret kraftigt, men er selvfølgelig fint hvis man er så narcissistisk at man kan lide at se sit eget spejlbillede i instrumenterne. Hvordan kører den nye løve så? Jo, tak. Peugeot har ikke mistet touch'et. Prøvebilen var en 2.0 med 16" hjul, som er den mest sporty i programmet p.t. Undervognen klarer fint på brosten, vejarbejde og andet som København kan byde på. Samtidig er den flad i svingene når man presser den. Den er meget mere forudsigelig end gamle Peugeoter, inkl. 206'eren, som har en tendens til at blive nervøse med bagenden når de presser. 307'eren er dejlig neutral, dog kunne undervognen godt være lidt fastere i svingene så den krængede endnu mindre og havde bedre indstyring. Der er ikke tvivl om at den længere sjovere end en Golf, men det er jo hvad man forventer af en Peugeot. Lydniveauet er acceptabelt, dog larmer motoren (hentet fra 206 GTI/406) meget når den skal arbejde. Mere ukultiveret end egentlig sporty, men mere omdrejningsvillig end jeg husker den i 206 GTI. Den trækker rent og overbevisende i alle gear, og bilen føles kvik. Den er ingen 306 GTI, men den er væsentligt bedre end en 306 XSI 8v f.eks. Alt i alt kan vi godt som Peugeotentusiaster glæde os over den nye løve som nok skal holde Peugeot som bedste sælgende mærke i Danmark.

405 GTX 1.9

Endnu en af min storebrors firmabiler, der har været udsat for min nænsomme behandling. Godt nok var den monteret med Mi16 undervogn, men motoren satte unægtelig grænser for fartudfoldelsen. Det er muligt at den har 110 hk, men de er ikke just sprintere. Bilen er nu ellers lækker nok med Mi16 kabine, men hvorfor har den ingen omdrejningstæller. Jeg ved godt hvad klokken er slået, jeg har ikke brug for et ur ved siden af speedometeret. Iøvrigt er det primitive ABS system på GTX en blandet fornøjelse, men generelt virker det OK. Til gengæld havde den også den ubehagelige medstyrende bagvognen, selv på dette sænkede eksemplar.

 

405 Mi16 1.9

Denne her blev indkøbt som efterfølger til GTX'en. Jeg syntes at den var kanonsjov at køre i, lidt ligesom en forvokset Rallye. Motoren har ikke meget drejningsmoment, men hvis man er parat til at røre i suppen så går det alligevel. Undervognen er go-kartagtig, for nu endelig at få anvendt verdens ældste motorjournalist kliché. Desværre knagede og bragede instrumentbrættet, og bilen var både støjende og hårdt affjedret, men det var sjovt mens det varede.

 

605 SR 3.0

Hvad kan jeg sige? En GTI i overstørrelse! Motoren har i kraft af sin størrelse oceaner af moment, og den er faktisk rimelig omdrejningsvillig. "Desværre" er bilen så komfortabel og ubesværet, at man ligger og kører alt for stærkt allevegne. 140 på landevejen og 180 på motorvejen er slet ikke noget problem. Eneste minusser er servostyringen som virker noget indirekte, og gearkassen som er svær at finde rundt i når bilen er ny, men det bliver dog bedre efter en 15.000 km.


Hvis du efter at have læst dette har noget at tilføje så benyt Peugeot Forum eller skriv til mig. Flames frabedes, da denne side trods alt ikke skal tages helt alvorligt.

©HI-SPEED