Intercooler Guide 307 HDI

Jeg har valgt den dyreste løsning, nemlig de originale dele fra en 110 hk søster. Det er efter min menig den pæneste løsning. Nå men til sagen, der skal købes nogen ting. Du skal bruge motordelene fra en Citroën Xsara 110 hk HDi, fordi at Peugeot'en har partikelfilter på. Derfor skal intercooleren kunne sættes ud af funktion, dette har vi ikke brug for.

 

Teorien bag intercooleren

 

Dette skal du bruge fra Citroën:            Dette skal du bruge fra Peugeot:           

                   

Du skal af med ca. 4200,- hos Citroën, prisen hos Peugeot er ca. 2200,- Så 6400,- inkl. moms  for hele herlighed. Cooleren køber du hos Citroën fordi der er den 850,- kr. billigere.
Du skal også bruge nogen skiver til bolten der holder røret nederst, og en stump slange med en vinkel på. Slangen er til forbindelsen mellem beholder og køler.  Det gamle spjæld der sidder på bilen nu, kan ikke sidde på den nye studs.  Hvis du vil spare lidt, passer indsugningsstudsen fra en 406 HDi også. 
Den koster ca. 600 kr. og er ikke til luftspjæld. Spjæld plus studs fra Xsara'en koster alene 1850,- Men så har du ikke spjæld på i indsugningen, vælger du denne løsning kan du også sløjfe EGR ventilen. 

Den vindskærm du ser nederst i billedet fandt jeg aldrig ud af hvor skulle sidde, lad vær at købe den.

 
Før du går i gang skal der lige proppes et hul af. Der sidder et hul til en føler på cooleren, det skal vi ikke bruge, ikke til det i hvert fald Jeg har boret hulet op og skåret gevind i, der kan så sidde en fittings til turbomanometer. Find den løsning der passer dig.

 

Forberedelse

Nå men i gang, vi skal have løftet bilen op, enten på bukke eller ramper.

Kofangeren skrues af:
Start neden under bilen, tag bundplade og den plade der sidder forrest under
kofangeren af. Tag toppen af lygtevaskerne af, du kan hive dem lidt ud og tage en clips af.  Det er den clips der sidder ved en fjeder.

Så skal du løsne inderskærmen, inderskærmen 
sidder med clips det er nok med de forreste, så inderskærmen falder lidt ned.
Der sidder to skuer der er skruet op i forskærmen, de holder kofangeren fast på skærmen. Der er en i hver side, der sidder også et par clips, dem kan du hjælpe lidt på vej indefra hvis de sidder lidt fast.

Foran på låsepladen/køleropstillingen sidder to sorte skruer, af med dem, der sidder også fire clips der skal af.

Nu er kofangeren klar til at blive løftet af, måske skal du hjælpe de to clips
der sidder i inderskærmen. Når kofangeren er af tager du den blændplade af der sidder i kofangeren.

Der skal luft ind nu da køleren bliver rykket til venstre.

Godt. Nu skal køler og køleropstillingen af:
Tap vandet af, tag den nederste kølerslange af stil en spand under,
husk det er dig selv der skal ligger der under bagefter ;-)
Tag nu resten af kølerslangerne og ledningsforbindelserne af,
husk også lige hjelmlåsen. Køleropstillingen sidder fast med to skruer/bolte,
det er de to blanke du kan se. Når du har fået køleropstillingen af, skal luftfilter, indsugningrør, batteri og bagsiden af batterikassen af. 
Nu er fri adgang til arbejdet, det skulle se sådan ud:

                        

Nede under bilen tager du turborøret af, det er det nederste spændebånd:

                   

Oppe i den anden ende tager du spændebåndet af til spjældet, du kan ikke få det ud samlet. Skru indsugningsstudsen af, husk der sidder to unbrako skruer til EGR ventilen bagved. Nu skal det nye rør fra turboen på, det går nu nedad og frem. Det skal sidde med en bolt på koblingshuset, find den der passer
og sæt nogen store skiver på så afstanden passer:

                        

 

Montering

Nu skal indsugningsstudsen på, indsugningsrøret til turboen skal på sammen med studsen, der er ikke plads til at få det ind bagefter. Husk ny pakning til studsen, den gamle fra EGR ventilen kan bruges igen. Så er tiden kommet til at flytte alle dele fra den gamle køleropstilling, til den nye. Kølerens nederste studs kan ikke være der, du skal save lidt i bunden af opstillingen.
Det optimale ville være at købe en køler fra en 110 hk, men vi skal jo stoppe et sted ;-)

Monter køler, cooler, blæser, vindafskærmning, spjæld og ledninger mens du har opstillingen ude. Cooleren skal side med to gummi klodser i bunden, et par små gummier og en skrue i toppen. Ledningerne er lidt lange nu, du må sætte dem op med strips.

                         

Ovre på motoren udskifter du den øverste kølerslange, den nederste skal bare drejes lidt, det er fordi at nu er køleren rykket lidt til venstre. Nederste kølerslange og nederste turboslange går lidt mod hinanden, det er fordi køleren er stadig fra en 90 hk model. Skær ca. 3 cm at hver slange, 
de skal bare kunne nå ind over røret, så går det lige. 

Så er det bare den anden vej:
Køleropstilling på, kort af slangerne så de passer på køleren. Den nederste slange i siden til beholderen, går næsten på opstillingen, find en stump slange med en vinkel på så den passer. 

                         

Så er du klar til batteri, luftfilter, turboslanger, kofanger og hvad der ellers ligger tilbage. Motordækslet er blevet lidt for bredt nu, fat saven og skær et stykke af i den side hvor indsugningen sidder. Fyld vand på maskinen og sagen er klar.  Hele balladen tager mellem 4 og 6 timer.

 

Erfaringer

Hvad har det så givet? Uden intercooler have motoren 94,2 hk og 208,7 nm, nu har den 93,5 hk og 200,7 nm.

                           

Jamen så duer det jo ikke, jooo hvis du kikker på effekt kurven af hk vil du se
at der er en masse hop oppe hvor den topper. Det er fordi at når luften bliver
kold, trækker den sig sammen, så falder trykket. Jeg har været ude at rulle med et par termometer, jeg smed et ind før intercooler og et efter, temperaturerne er således:
Ved  80 km/t er der 40 gr. før cooler og 11 gr. efter = 19 gr. fald.
Ved 100 km/t er der 50 gr. før cooler og 15 gr. efter = 35 gr fald.
Ved 120 km/t er der 70 gr. før cooler og 20 gr. efter = 50 gr. fald.
Ved 140 km/t er der 90 gr. før cooler og 25 gr. efter = 65 gr. fald.
Ved 160 km/t er der 90 gr. før cooler og 33 gr. efter = 57 gr. fald.
Der er målt ved 7-8 gr. udendørstemperatur der er målt begge veje,
og gennemsnittet er taget derfra. Motoren står rent standard.

Økonomien skulle bliver forbedret med Intercooler, det er for tidligt at udtale sig om det. Jeg vil prøve at holde guiden opdateret her: Intercooler guide 

Lars Lübker kan fortælle en hel masse om hvorfor man skal have Intercooler på. Kort kan jeg lige fortælle at Intercooleren kommer først rigtig til sin ret,
ved en eller anden form for tuning. Chip, boks eller hvad der lige passer dig.

Linket til Lars Lübker Intercooler guide finder du her: Intercooler 206 HDi   
Vil du skrive til Lars er det her: lybker@hotmail.com 
Lars Lübker ved også en hel del om dieseltuning ;-)
Vil du i kontakt med mig er det her: uz@jubiimail.dk 
Vil du vide mere om Intercooler er der noget her på PowerPage

Skal du bruge de dele til 307'eren eller 206'eren kontakter du Lars Lübker.

Her er par før og efter billeder af motorrummet: 

Før:                                                             Og efter:

                          

                          

Tilbage er der bare at sige, rigtig god fornøjelse......
Og husk, din garanti ryger sig en tur når du monterer intercooler :-(


© Hi-Speed - Ulrich uz@jubiimail.dk