Montering af urskiver

Lige en lille simpel guide til installation af birba urskiverne.
Som I kan se gjorde jeg det på min 306'er, så beskrivelsen bliver derefter. Men det ligger sikkert tæt på ved de andre modeller.
Beskrivelsen af monteringen står under billederne.

Tryk på thumbnailen for at se et større billede.

1.
Afmonter rammen omkring instrumentbordet. På 306'eren skulle også den beskyttelsesplade, der sidder omkring ratsammen fjernes. Det ville nok være ideelt at afmontere selve rattet, men det turde jeg ikke, da jeg ikke vidste hvad airbaggen ville synes om det.

2.
Fjern alle skruer der fæstner instrument-huset inde i instrumentbordet.

3.
For at få instrument-huset ud af instrumentbordet, var jeg nødt til at skille det ad mens den sad inde i instrumentbordet. Det var samlet i 2 dele med nogle klips hele vejen rundt, som bare skulle klikkes fra hinanden. Men det var godt nok ikke meget plads til at gøre det. Godt at programmører har sådan nogen tynde fingre :-)
Hvis jeg kunne få rattet af, ville det ikke have været nødvendigt at skille instrument-huset ad.

4.
Afmonter de 2 flade stik, der sidder sidder bagpå instrument-huset. På stikkene sidder sådan en 'vippe-arm', som skal vippes op. Når det er gjort kan stikket trækkes ud.

5.
Hiv instrument-huset ud.

6.
Lav en skitse over præcist hvor nålenes hvileposition på instrumenterne er... det skal bruges når det skal samles igen. Da jeg købte instrumenterne hos birba fulgte der en lille tegning af mine instrumenter med, som jeg kunne tegne nålenes hvileposition på.

7.
LØFT nålene af instrumenterne. Jeg brugte en gaffel, som jeg stak ind under mindten af nålen (center af skiven). Derefter lagde jeg noget under gaflen, så jeg kunne få løftet nålen PRÆCIST LIGE OPAD.
Det er vigtigt at man løfter lige op, så man ikke risikerer at brække den lille pind som nålen sidder fast på i midten af instrumentet.

8.
Nu skal de nye instrumenter sættes på. På min 306'er var de originale skiver et stort stykke plast, hvori alle instrumenterne sad. For at få den bedste lysgennemtrængning, skulle de orginale instrumenter klippes ud af denne plade... dvs. birba skiverne skal erstatte de originale... ikke sidde ovenpå. Men du skal stadig bruge noget af den gamle plade...retningsvisere, lysindikatorer osv.
Derfor lagde jeg birba-skiverne PRÆCIST ovenpå de tilsvarende originale instrumenter og lavede en aftegning af dem på den originale plade. Så er det bare at klippe dem ud.
Herefter skal birba-skiverne bare placeres i instrument-huset hvor de originale før sad, og resten af den originale plade skal sættes udenom. Der fulgte noget ekstra dobbeltklæbende tape med mine skiver, som jeg brugte til at fæstne, det der var tilbage af den originale instrument-plade. Se billede 3 foroven.

9.
Sæt nålene på igen, og prøv at ramme deres originale position ifølge den skitse du lavede en skitse i punkt 6.

10.
For at tjekke om nålene står rigtigt, sætter du instrumenthuset midlertidigt ind på dets plads og sætter stikkene på igen.
Så tænder du bilen og ser om tingene ser rigtige ud.
På min var tankmåler og temperaturmåleren sådan nogle flydende instrumenter, som falder tilbage til et bestemt punkt, hvis du drejer på dem. Så hvis de sidder forkert må du have fat i gaflen, afmontere dem og sætte dem på i den rigtige position.

Speedometer og tachometer var derimod lidt anderledes.
Hvis speedometer f.eks. står under 0, når bilen er tændt, slukker du bilen, kører speedomenter-nålen så langt op den kan komme... Her kan du så forsigtigt tvinge den yderligere op, svarende til det stykke den stod under 0. Når du så kører nålen tilbage igen, vil det stykke du gav den ekstra på toppen, være det stykke den kommer til at stå længere oppe i hvileposition....... hvis I forstår hvad jeg mener.... det er svært at forklare på skrift. :-))

11.
Når alt således står tilfredsstillende samler i skidtet igen, og drikker en kold øl. :-))

Bare husk... instruktionen er fra en 306 EdenPark (el. XS 1.8 16V), men det ligner sikkert.

Jeg håber I kan bruge beskrivelsen til noget. Ellers må I kontakte mig på
jbp@klog.dk

© Hi-Speed - Jesper 306EP