17" på 106 GTI eller Rallye 1.6

Mange vil jo gerne have det så ekstremt som muligt så da Marcus fra Finland tilbød mig en billedserie af monteringen af 17" fælge på en 106 GTI kunne jeg ikke sige nej.

Rådene kan anvendes på både 106 GTI og Rallye 1.6. Det er muligt at montere 17" fælge på f.eks en Rallye 1.3 men det kræver ny benzinpåfyldsslange til tanken, at bilen ikke er sænket samt at man går liberalt til værks med en forhammer.

 

 

Fælg- og dækstørrelse


Det er jo ikke ligemeget hvilken hjulstørrelse man prøver at presse ind under skærmforøgerne på en bil som er født med små 5.5x14 fælge.

Erfaringen viser at det man skal finde er en fælgbredden på 7", dvs. en 7x17" fælg, med en indpresning (offset eller ET) på 8-10 mm. I eksemplet her er benyttet en Mille Miglia Evo fælg med ET 10.

Bredere/højere dæk end 205/40-17 bør ikke benyttes, da der er rigelige pladsproblemer. Den viste bil er sænket 30 mm foran og 25 mm bagi, hvilket er rigeligt til at det skraber på allevegne hvis man ikke gør noget.

 

 

De kritiske punkter


Billederne viser ikke alle de nødvendige indgreb, men giver forhåbentlig en ide om, hvor omfattende arbejdet er, hvis man ikke vil have at det hele skraber på.

Udover de viste indgreb skal man regne med at forkofangeren skal flyttes frem. Kofangeren sidder fast to steder per side på karrossen og kan justeres ca. 10 mm frem uden at man behøver at forlænge det jernrør som holder kofangeren fast i karrossen. Ideelt set burde kofangeren endnu længere frem, men så skal man forlænge røret og fjerne en befæstigelse i hver side. Det vil desuden give problemer med at kofangeren ikke længere flugter med skærmrundingen.

Beholderen til forlygtevaskerne skal flyttes til et andet sted, og inderstænkskærme skal klippes til.

Det er ikke sikkert af dette er den eneste eller bedste måde at få 17" fælge på en 106'er, men dette er i hvert fald en måde at gøre det på.

Husk at bruge godt med rustbeskyttelse der, hvor pladearbejde er nødvendigt!

 

Originalskærmforøgeren skal have beskåret kanten hele vejen. Prøvemonter hjulet og se hvor det vil støde på.



Dette er et af beslagene til plastikskærmen ser ud, afmonteres med tang og skruetrækker, men være forsigtig da den let går af.


Her ses hvordan man IKKE skal plastkanten væk på plastskærmforøgeren. Skær altid væk fra dig selv!
Bemærk at flere af beslagene er knækket af, og er blevet limet fast igen.

 

Her ses den færdige plastikskærmforøger med kanten skåret af.

 

Her ses forskærmen uden skærmforøgeren.

 

Her klippes kanten af skærmen med en pladesaks, alternativt kan man få den rullet flad. Begge dele kan dog føre til rustproblemer. Problemet med rulning er at det er svært at få jævnt, samt at man risikerer at ødelægge endnu mere af malingen.

 

Husk at komme rigeligt med rustbeskyttelse på bagefter, type Tectyl, Pava etc.

 

Her ses den færdige skærmkant med rustbeskyttelse. Det behøver ikke at være pænt her, da skærmforøgeren alligevel skjuler det.

 

Bagkofangeren kan med fordel skæres længere ned end vist, da dækket tager i her.

 

Billedet viser hvordan bagkofangeren flyttes ud for at få mere plads. Pilen angiver en træklods som limes fast. Størrelsen af denne kan man prøve sig frem til.

 

Denne kan sidder langs inderskærmen og hamres helt enkelt flad. Husk at rustbeskytte bagefter.

 

Sådan ser der ud inden i højre forskærm når inderskærmen afmonteres.

 

Dette er sprinkler-tanken som fjernes fra forskærmen for at få mere plads.

 

Så meget plads er der tilbage i venstre bagskærm når hjulene kommer på.

 

Det skraber stadig

Her rører dækket ved inderskærmen når hjulet drejes. Dette er dog ufarligt da sprinkler-beholderen inde bagved er fjernet. Derfor giver inderskærmen let efter.

Cirklen viser hvor man bør fjerne mere af plastikken i forkofangeren.

 

 

I højre side skraber dækket også på, fjern noget mere plastik i det indcirklede område.

 

Som det ses skal der også fjernes mere materiale bagi, frem med saksen og klip i bagkofangeren!

 

Denne skarpe kant i bagskærmen rør ved dækket, væk med den.

 

Pilen viser hvor Marcus er holdt op med at klippe, og cirklen viser hvor dækket rører skærmkanten. Om igen.

 

Epilog

Jeg håber at guiden har givet jer blod på tanden, til trods for alle genvordighederne bliver resultatet kanon at se på!

 

Hi-Speed - Marcus Ekman